Elguitar
Elguitar kan blandt andet bruges indenfor Rock, Pop, Jazz, Funk, Heavy og Blues. Den bruges både som solist-instrument og i bands.
Der arbejdes med noder, Tabs, DVD, YouTube, becifring, improvisation og solospil i undervisningen.
- Du kan starte med elguitar fra 3. kl. Vi anbefaler at du starter på klassisk/akustisk guitar, hvis du vil starte fra 2. kl.
- Du kan som udgangspunkt ikke leje en elguitar hos Kulturskolen.
- Du kan gå til soloundervisning, holdundervisning eller voksen/barn musik.
- Ved soloundervisning undervises du alene. Du vælger selv om det skal være 25 minutter eller 35 minutter ugentligt i 36 uger.
- Ved holdundervisning er undervisningstiden afhængig af antal elever på holdet.
- To elever får 30 minutter, tre elever får 45 minutter og fire elever får 60 minutter ugentligt i 36 uger.
- Ved voksen/barn musik undervises den voksne og barnet sammen. Det er 35 minutter ugentligt i 36 uger.
Kenn Lending
Guitar, El-guitar, banjo, sammenspil
En af DK´s bedste bluesguitarister. Spillede det meste af 70’erne i danske bands som, latin/funk bandet “Himmelexpressen” og soul/reggae bandet “Survivors”.
Kendt for sit samarbejde med bluessangeren Champion Jack Dupree som han spillede mere end 1000 koncerter med i 35 lande.
Kenn underviser i alle genrer.
www.lending.dk