Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg få en prøvetime?
Ikke inden tilmelding, men for instrument- og sangundervisning og de lange hold gælder det, at du kan melde dig ud efter første undervisningsgang uden at skulle betale noget. Husk udmeldingen skal ske på din side i vores system. Link til login

Hvordan melder jeg mig til et fag?
Du skal melde dig til via "Tilmelding" her på hjemmesiden. For holdene gælder det at du er bundet i hele holdets løbetid og ved instrument- og sangundervisning er du fortløbende tilmeldt indtil du selv melder dig ud. Link til tilmelding

Hvornår starter undervisningen?
For instrument- og sangundervisningen starter undervisningen 14. august 2017 og slutter 18. juni 2018. Dog afhængig af hvilken ugedag du skal gå til undervisning. For øvrige fag: Se optagelsesmailen eller kig her på hjemmesiden under "linjer".

Kan vi leje et instrument?
Det er muligt at leje visse instrumenter på kulturskolen. Se under hvert enkelt instrument her på siden, om det er muligt at leje det instrument, som du ønsker at spille på. Lejeprisen stiger hvert år man modtager undervisning, da kulturskolen anbefaler, at man på sigt selv investerer i et instrument.

Hvor tidligt kan mit barn begynde at spille på et instrument?
Se under hvert enkelt instrument, hvornår vi anbefaler opstart. Hvis dit barn er yngre, men rigtig gerne vil i gang, så kontakt kulturskolens på .

Jeg har ikke fået nogen regning – hvorfor?
Tønder Kommune sender alle regninger til din e-boks, derfor kommer regningerne fra kulturskolen derinde. Så tjek om regningen ligger i din e-boks.

Skal vi også betale, når læreren melder afbud?
Op til tre gange aflysning fra lærerens side på en sæson refunderes ikke. Aflysninger ud over tre gange pr. sæson refunderes. De aflysninger, som efterlæses refunderes ikke. De gange eleven aflyser refunderes ikke.

Hvordan melder jeg afbud til kulturskolen?
Du skal give besked til læreren, når du er forhindret. Du finder lærerens mobil-nr. og mail-adresse på din optagelsesmail eller på din side, klik her: Link til login

Jeg kan ikke huske mit login...
Dit brugernavn er de første 6 cifre i dit personnummer. Din kode er de sidste 4 cifre i dit personnummer, med mindre du selv har ændret det på et tidspunkt.

Jeg skal ikke fortsætte med undervisning på instrument efter sommerferien, hvornår skal jeg melde mig ud?
Du skal sende udmeldelsen inden 1. maj, hvis du ikke skal fortsætte efter sommerferien. Hvis du først melder dig ud i maj måned eller senere, gælder de generelle udmeldelsesregler med hensyn til betaling. Se under Udmelding.

Jeg vil gerne stoppe med undervisningen nu, kan jeg det?
Det er altid muligt at melde sig ud af kulturskolens undervisning, det skal ske via din side i vores system. Der er betaling ved udmeldelse i løbet af sæsonen. Se under Udmelding.
bottom drawing ny